Hvem vinder kampen om danskernes virkelighed?

3 nov

Jeg har 32 spindoktorer men ikke noget at fortælle

“Politik er kedeligt”, en tanke der nemt melder sig når man (helt rimeligt) er optaget af at få sit eget liv til at virke og være spændende, godt, udfordrende og hvem ved, måske endog kærlighedsfyldt.

Men politik afstikker rammerne for ens egen mulighed for udfoldelse, og hvis disse rammer pludseligt indsnævres begynder man at mærke nødvendigheden af at interessere sig for hvad der egentlig foregår

Om ikke lang tid vil vi mærke nødvendigheden i Danmark.

Måske er det en fordel at det kommer til at ske så relativt hurtigt, for så vil chok-effekten gøre sit til at nødvendigheden står lysende klar.

Der er pt. tre væsentlige hovedstrømninger i politik, tre strømninger der er de relevante, ikke nødvendigvis de rigtige.

Den ene er den nuherskende … den (neo)liberale fortælling, kulturløs fascisme uden fobier.

En anden er den socialistiske

En tredje er den åbenlyst fascistiske, komplet med fobier og nationalkonservatisme.

Hvis det lyder forsimplet, tillader jeg mig at henvise til Grækenland hvor lige præcis disse tre strømninger kæmper om folkets opmærksomhed. Liberalismen dernede har ikke tag i folks hjerter, men den har magt over deres liv, godt hjulpet af EU. Ligeledes vil den her i Danmark mærke tilbagegang i folkets hjerter, men den vil sidde solidt på magtapparatet. På hver sin fløj kæmper hhv. socialismen i skikkelse af Syriza og fascismen repræsenteret af Chrysi Avgi – Gyldent Daggry.

Når chokket kommer bliver det en kamp om fortælling. Hvem kan give folket den bedste grund til at det hele er noget lort, og dermed vinde positionen som dem der skal vaske den væk?

Venstrefløjen har allerede demonstreret at den ikke forstod værdikampens vigtighed, og den demonstrerer fortsat at den ikke fatter det. Der er alt mulig grund til at formode at den overhovedet ikke vil være klar til at gribe kampen om fortællingen og føre den til sejr.

I mellemtiden forsøger Konservativ Ungdom i alvor at afholde jævnbyrdigt debatmøde med Nazisterne. Det blev forhindret af venstrefløjens mest radikale elementer der med simpel vold som trussel skræmte KU så meget at de aflyste. For mange danskere er der formentlig ikke tvivl om hvem skurkene er i den historie. Det er ikke hverken KU eller nazisterne.

Jeg maler en dystopi op, og det kan være at den er strammet lidt rigeligt, jeg er ikke sikker selv.

Hele apparatet er allerede i stand til, har potens til, at udøve en frygtelig kontrol der ikke før er set i historien. Det skal bare falde i de forkerte hænder. Stasi vidste INTET om østtyskerne i forhold til hvad Staten ved om danskerne. En frygtelig kniv der aldrig må falde i forkert hånd, og som allerede nu burde sløves afgørende af de siddende politikere.

De siddende politikere er næsten komplet døve overfor folkets røst, og ingen, eller meget få af dem, besidder intellektuel ballast til at sætte udviklingen i hverken historisk eller etisk perspektiv.

Det må være enhver retsindet danskers pligt at indse det her, og gøre modstanden mod den udvikling til en personlig sag, og dermed gøde jorden for at det kan blive en fælles sag.

Hvis ikke vi kan indse det nu, kan vi indse det om et år. Så hvorfor ikke nu? Kan VI vinde kampen om danskernes virkelighed?

Reklamer

Hvad synes du ...?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: