På Island redder man borgere, ikke banker …

3 nov

Artiklen er skrevet på tysk af Jens Berger, og oversat af mig
originalen kan læses her:
http://www.taz.de/Debatte-Finanzkrise/!101198/

Den internationale finanskrises første offer, Island, var som en anden væltet kanariefugl i en nygravet tunnel i det finansielle systems guldmine; en tidlig advarsel om en dødelig atmosfære.

Lokket til af høje renter, pumpede internationale banker, fonde og småinvestorer over en årrække milliardsummer ind i den 300.000 sjæle store ø’s stærkt deregulerede banksystem. Aftenen før krisen havde de tre største banker i Island en ‘balance’ på ni gange Islands økonomiske formåen.

Men Islands forretningsmodel der gik på kortsigtet refinansiering af langvarige kreditter, bristede da krisen ramte. I efteråret 2008 burde den islandske kanariefugl egentlig have lidt kvælningsdøden i hørmen fra giftige værdipapirer, og dog reddede den livet på højst utraditionel facon og kvidrer den dag i dag muntert videre. Island lod sine banker gå konkurs, undlod at lave nedskæringer (der på dansk hedder: reformer – ESM) og reddede sine borgere.

Og se så en gang; det der i tyske (og danske -ESM) ører klinger som det rene kætteri, har virket over hele linjen. Efter få dage påskønnede den Internationale Valutafond (IVF) Islands ”overraskende” succes, og erklærede af det Islandske kriseprogram var et forbillede for andre stater under internationale hjælpeprogrammer. Island har ikke overdraget ansvaret for bankernes tab til skatteyderne, og kan således bevare velfærdssystemet og afværge faren for massearbejdsløshed.

Sæt kreativiteten fri!

Det kan med andre ord være værd at se nærmere på den Islandske krisehåndtering. Banksystemets sammenbrud satte en utraditionel kreativitet i gang. Andre steder i verden får ledende bankmanagers gyldne håndtryk i million-klassen, men på Island fik de en arrestordre!

Man oprettede ikke nye ”dårlige banker” men derimod ”gode banker” og overførte alle sunde forretninger til disse nye nationaliserede banker, der uden gnidninger overtog de egentlige kernebankforretninger. De tvivlsomme nye finansprodukter og udenlandske forretninger, inklusive den horrible gæld, blev hos de gamle banker, som regeringen overlod til sig selv naturens gang, de kollapsede ganske få dage efter.

Mens Islands skatteydere således slap relativt billigt fra affæren, så det anderledes ud for de internationale banker og småsparere der havde ladet sig blænde af de urealistiske rentesatser. De måtte afskrive lånene som tab – ærgerligt, men sådan er kapitalismen nu engang, højere rente betyder højere risiko (sådan er det jo! – ESM).

Konjunkturen styrket

Islands ukonventionelle løsning på bankkrisen var dog ikke uden omkostninger. For at kunne kapitalisere de nye statsbanker og løfte de realøkonomiske omkostninger ved krisen, blev staten nødt til at optage kreditter hos IVF. Og her begynder anden del af det islandske vidunder. Hvor andre kredittagere nådesløst blev dømt til deregulering, neoliberale reformer og nedskæringer i det offentlige husholdningsbudget, klarede Washington Organisationens(?) islændinge at rejse tilslutning til et kriseprogram der på stort set alle punkter var uopdaget land og som talte IVFs traditionelle politik midt imod.

I stedet for at sanere økonomien gennem såkaldte spareforanstaltninger, valgte regeringen i Reykjavik at satse på målrettede programmer med konjukturforstærkning for øje. De husholdninger der nu pga. subprime-lån krisen var overforgældede nød f.eks. godt af ‘Delskyldnerbekendtgørelsen'(?), andre kunne håbe på anden hjælp fra staten. Således lykkedes det at forhindre den masseinsolvens som konjukturen ellers formodentligt havde afstedkommet.

Men også på andre områder end gældsproblematikken gik Island nye veje, idet man gennem skatteforhøjelser ikke lod normalindkomsterne men snarere de velhavende give den åreladning der skulle til. Således afværgede man nedskæringer på socialområdet, og stabiliserede efterspørgslen på indlandske varer.

Disse foranstaltninger må siges at have været overordentlig succesfulde. I krisens efterslæb steg arbejdsløsheden til næsten 10%, den er nu på kun 4,8%. Og hvor Islands økonomi i katastrofeåret 2009 skrumpede med 6,7%, vokser den iflg. prognoser i år med mere end 2%. OECD regner med at den Islandske statshusholdning igen er harmonisk og i balance med udgangen af indeværende år. En situation langt de fleste medlemmer af EU kun kan drømme om.

Island gør alt rigtigt

Efter at have tilbagebetalt langt broderparten af den bilaterale hjælp fra Skandinavien og Polen, overdrog den Islandske regering i juni i år 500 millioner US-dollars (knapt 400 mill euro) til Washington, og betalte dermed før tid en fjerdedel af sin IVF kredit tilbage.

Dette lyder måske ikke voldsomt imponerende i eurokrisevante øren, regner man summerne op til til det uligt meget større tyske niveau, lander man på intet mindre end 133 mia. dollars (ca. 106 mia. euro). Island har allerede, og med succes, to gange kunne udbyde nye langfristede statslån på markedet, og er igen ophøjet til en ”investment grade” kreditvurdering hos de internationale kreditratingagenturer samtidig med at Island er i stand til at tilbagebetale store dele af sin krisegæld

Man kan dog ikke bare uden videre overføre den islandske model til andre lande. Men Islands svar på krisen viser at mantraet om de systemnødvendige banker ikke er holdbart. Island har bevist, at en stat i krise kan redde sig både sig selv og sit velfærdssystem gennem gældsfinansieret styrkelse af konjunkturen.

Den i Tyskland (og Danmark – ESM) så elskede ”spareknivsmodel” hører til på de mislykkede ideologiers mødding. En stat der redder borgere og ikke banker, gør det rigtige. Den lektie må ikke overses i Europa.

Min bemærkning: Arbejdsløsheden på Island er i skrivende stund på ca. 4-5%, i Grækenland er den på ca. 25%

—-

Om denne oversættelse: Den tyske artikel indeholder en god del økonomiske termer som jeg har oversat efter bedste evne, men altså ikke nødvendigvis korrekt. Desuden er jeg ikke specielt tyskkyndig, og har måske forvansket lidt hist og pist af ren inkompetence … check den tyske original, Vorbild Island,  hvis præcision er vigtig

—-

https://www.facebook.com/note.php?saved&&note_id=10151151573003631

Advertisements

Hvad synes du ...?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: