Selvforsvarligt TV-A?

19 nov

Norman Finkelstein i interview med DRs Deadline:

“Terror er når man fører krig mod en civilbefolkning og/eller civil infrastruktur”

“Jamen Israel forsvarer jo bare sig selv?”

“Selv hvis vi antog at Israel bare forsvarede sig selv, er der forskel på hvorfor du fører krig og hvordan du fører krig. Israel udvælger rutinemæssigt civile mål, og det er definitionen på terror”


Dette klip indeholder en masse: Mediernes næsten ubevidste kolportering af Israel-propaganda, en påvisning af de folkeretslige ulovligheder Israel har begået og som fjerner enhver legitimitet i deres handlinger osv …

Et skoleeksempel på hvordan ting der lyder uafviselige og sande når vi hører om dem i medierne, kan være bullshit fra ende til anden. Og for os danskere: En reminder om at TV-A ikke bare er det neutrale og objektive nyhedsmedie vi går rundt og tror det er, men del af en holdning og et livssyn som de ikke kan hæve sig over, og som ind i mellem giver sig ret markante udtryk.

Intervieweren, Adam Holm, er ganske farvet af pro-zionisme, det ses tydeligt i denne kronik fra Politiken. Han vil formentlig selv mene at kronikken forsøger at genskabe en balance, at bringe lidt fornuftig redelighed til torvs, men perfiditeterne er for tydelige.

Som her:

Den europæiske udlægning lyder gerne som følger: Palæstinenserne ydmyges og forhånes, det er derfor kun naturligt, at de tyr til vold, mens jøder, som selv har været så hårdt ramt, burde vide bedre. Altså er budskabet til Israels jødiske befolkning: I, der enten selv har oplevet pogromer, udryddelseslejre og fordrivelse eller er efterkommere i andet og tredje, måske endda fjerde slægtled efter ofrene for Holocaust, I må simpelthen lære at styre jer, når nogen atter vil jer til livs!

Hvabehar!? Det er ikke bare grov kynisme, men hykleri i mesterklassen.

Adam Holm i Politiken 21.09

Læg mærke til at palæstinensiske boligkvarterer ikke bliver bombet, at alm. kvinder, mænd og børn ikke bliver dræbt og lemlæstede, næh … de bliver såmænd bare “ydmyget og forhånet”. Det må siges at være en grov nedtoning af det der foregår, så grov at man kan sagtens kalde den løgnagtig. Og det er helt sikkert ikke det ordvalg man bruger hvis man er i mod Israels fremfærd.

Grovheden har dog et formål, “ydmyges og forhånes” sættes nemlig i kontrast til “de tyr til vold”, og vupti, ikke alene er Adam i færd med at gøre mig til kynisk hykler (det prøver han på til sidst i citatet). Han har også svinet palæstinenserne til. For det er sgu’ da kun udyr der reagerer voldeligt på ord ikke? Jeg ved ikke om han selv synes det er elegant eller snedig retorik, jeg synes det er temmelig klodset.

Og så til hykleriet: Hvori består hykleriet egentlig i at man siger “i har jo selv en historie der viser hvor forfærdeligt en overlegen magts angreb på civile er”? For det første er det et svagt argument i sig selv, og jeg bruger det f.eks. aldrig. Men hvorfor er det hyklerisk? Skal jeg forstå det sådan at fordi vores olde- og bedsteforældre gjorde noget forfærdeligt, så er jeg en hykler hvis jeg er imod at andre gør noget forfærdeligt? Det giver ingen mening.Og så kommer the crowning turd (høm-hømmen i pølseenden): Han laver først, som vist, en særdeles falsk udlægning af det han angriber og så skyder han sin egen falske udlægning ned som hykleri og kynisme! Ikke engang i hans egen falske udlægning kan man påvise hykleri eller kynisme …

Der er to muligheder:

Enten er han velovervejet, og så er det han gør dybt uprofessionelt af en mand der lever af journalistik

Eller også løber følelserne af med ham, og det er sjovt nok også dybt uprofessionelt af en journalist. I hvert fald når vedkommende ikke transmitterer live.

Adam Holm er nu chef for DR2. Føler du dig stadig tryg ved de oplysninger vi får fra medierne?

Dags dato om morgenen var dødstallene i den aktuelle konflikt i øvrigt:

3 israelere
85 palæstinensere

Links

Advertisements

Hvad synes du ...?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: