Om ‘Uh Danmark’

Det Glade Vanvid

Hvis man læser avis bør man straks holde op igen. I hvert fald hvis det er Information man læser, de andre er knapt aviser. De er jo ikke rigtig kloge, altså ikke avisen, men dem der optræder i avisen. Ministre der ikke kan læse (lovens bogstav), journalister der ikke kan skrive (sandt), et forsvar der ikke er forsvarligt, ic-4-milliarder i tåge der ikke kører, socialister der er neo-liberale, forældre der giver deres børn dyt i stedet for bamser, en fremtid der er historisk, demokrati der er så godt at man kunne slå ihjel og det gør man, forskere i fup-til-faktura, en statskakofoni der pimper plat som public-service, en statsminister der ‘ikke har forklaret sig godt nok’ og derfor hyrer et vognlæs idioter, en opposition der kun lurer på at værre endnu værre (et R for meget, men sådan er det jo), en nation der vender folkeviddet ud af øjnene, en kuglestøder der leger kandestøber, en obo skabt i en taberfabrik, pander der er fladere end skærme og skærme der er fladere end smagen, en fagbevægelse der ikke bevæger sig men tror den er en sparekasse for mistede rettigheder – og så dæl’me: Midt i dette kleptomane inferno af smålig selvgejl inkompetence: En vældig banken sig for hulbrystet og ‘jeg-alene-vide-derfor-er-jeg-døv’ holdning der i dag må siges at være så langt mere dansk end den gode gamle jante som man jo for helvede næsten savner. Janteloven er i øvrigt som så meget andet dansk, hugget fra Norge.

4 kommentarer to “Om ‘Uh Danmark’”

  1. Markus Hornum-Stenz 4. november, 2012 hos 10:12 #

    Er ikke altid lige enig i synsvinkelen, men du skriver sgu som en drøm, Esben 🙂

  2. Markus Hornum-Stenz 4. november, 2012 hos 10:14 #

    …men mangler der ikke et ‘ikke’ i starten. Ellers er det i hvert fald påfaldende at du fraråder at læse Information ved siden af et RSS-feed til samme.

  3. acebone 4. november, 2012 hos 13:03 #

    Næh, jeg mener at Information er den værste avis vi har hvis man gerne vil undgå at følge med i hvad der sker. Mao. hvis dit mål er at lukke øjnene og sige ‘lalalalala’ så er Information et rigtigt dårligt valg 🙂

    Tak for ros 🙂

  4. acebone 4. november, 2012 hos 13:33 #

    Jeg tager i øvrigt penge fra Information for den reklame jeg yder for dem. De ved det bare ikke endnu, de får et chok når fakturaen dumper ind af døren 🙂

Hvad synes du ...?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: